MACCHION DEI LUPI

Macchion dei Lupi, der betyder Ulveskoven på den lokale dialekt, ligger i det toscanske vinområde Maremma (syd for Livorno). Her laver Carlo Parenti naturvin af højeste kvalitet. Tidligere arbejdede han i en stor bank i Milano, men besluttede sig for at forsøge at tæmme den vilde toscanske natur – og så vidt, det er muligt, at komme den på flaske. Carlos passion kan mærkes i enhver flaske vin, som indeholder den intense smag af druerne, mineraliteten i jorden og saltet i det nærliggende hav. Carlo siger selv at i hans flasker er vin, som fortæller om området.

Vigtigt for Carlo er, at naturen arbejder i harmoni og han sørger derfor hele tiden for at plante og dyrke de rigtige former for ukrudt, så de rigtige skadedyr tiltrækkes og de forkerte holdes nede – en nødvendighed, når man arbejder uden brug af pesticid. Det er også en måde at fremme biodiversiteten og fremme kompleksiteten i vinene.

I kælderen bruges der i åbne såvel som lukkede kar i gæringsprocessen, og vinene lagrer på træ, ler, stål og beton. Carlo bruger alle de forskellige metoder for at opnå de ypperste vine, som er helt rene for additiver.