Klassisk old-school lambrusco af en type Lambrusco, som bliver sværere og sværere at finde. Lavet på druetyperne Ancellotta, Lambrusco Maestri og Lambrusco Marani fra Novellara. Vinen er funky på den fede måde og bestemt et bekendtskab værd.
Ugolino Lambrusco dell’Emilia 2022
kr.130.00
På lager
På lager
Beskrivelse
Denne atypiske Lambrusco ligger langt fra den efterhånden gængse type sødlige lyserøde Lambrusco. Vinen er opkaldt efter bedstefaren, som altid drak et glas Lambrusco til sin morgenmad. Den er fremstillet på økologiske, håndhøstede druer af typerne Ancellotta, Lambrusco Maestri og Lambrusco Marani fra Novellara, og Faragosa har efter års forsøg ramt den type Lambrusco, som bliver sværere og sværere at finde. Vinen har lagret i 12 måneder og har andengæret på flasken. Vinen fremstår meget mørk rubinrød, let uklar og med et meget fint lyserødt skum ved ophældning. Den dufter først meget funky, men efterhånden som vinen får lidt ro i glasset, kan man dufte valnødder, mørke kirsebær og andefedt. Vinen har skønne lette bobler og er tør, krydret og syrlig. Den har flotte tanniner og en bitter eftersmag af nødder. Vinen er bestemt et bekendtskab værd: en tanninrig rødvin med flotte, intense bobler. Skal serveres kold.