TENUTA L’ARMONIA

15 km fra Vicenza tæt ved Venedig ligger Andrea Pendins Tenuta l’Armonia, som blev grundlagt i 2010. Andreas tilgang til vinproduktion er kreativ og eksperimentel. Han har to linjer af vine: dem, han laver hver årgang og som er lavet på druer delvist fra sit eget lille areal af vinmarker og delvist af druer fra lejede parceller af vinmarker fra andre vinmagere i Vicenza. Dette er for at udforske forskellige dele af Vicenza og give vinene forskellige jordbundskarakteristika og dermed større kompleksitet. Den anden linje er LAB-vinene, som ofte laves af druer fra andre vinmagere og skal opfylde en af l’Armonias egne fem regler. Det kan fx være at vinen skal være lavet på både grønne og blå druer eller være en mousserende vin på druer, man ikke normalt bruger til bobler. Disse LAB-vine laves kun i et begrænset antal og kun i én årgang.