VILLA CALICANTUS

Villa Calicantus er et ungt vinhus, fra området Bardolino Classico, lige ved Gardasøen. Vinhuset råder over 8 hektarer vinmarker omkranset af skov og oliventræer, og der dyrkes ud fra biodynamiske principper. Alle de 35.000 flasker der produceres årligt er nummererede, hvilket giver en fornemmelse af, at Daniele har lagt sin sjæl i enhver af de flasker, han laver. Daniele bruger ikke appassimento tørring af druerne som ellers er typisk for området, da han hellere vil have den renere stil og et mere simpelt udtryk.

Vinene kan betegnes som naturvine og har undergået mindst mulig påvirkning af menneskehænder. Der anvendes ikke svovl ved flaskningen, og selv om vinene bærer den typiske note af naturvins fermentering, rummer de så meget mere.